Skip to content

TEKNIK OG SYSTEMER

Kirurgiklinikken er en speciel del af Tandlægerne i Vestergade. Vi behandler både egne patienter, men også patienter henvist fra andre tandlæger, og vi lægger stor vægt på individuel rådgivning og langtidsplanlægning.

Vi har mange års erfaring med implantatbehandling, og har gennemgået specialuddannelse i både protetisk og kirurgisk implantatbehandling, og deltager løbende i videreuddannelse i ind- og udland.

Desuden har vi tilknyttet specialist i kæbekirurgi, Tue Blæhr, som har stor erfaring i behandling af alle former for oral kirurgi.

Vi kan tilbyde såvel den kirurgiske behandling med isættelse af implantaterne, som den protetiske genopbygning. Endvidere udføres knoglegenopbygning.

Klinikken anvender flere veldokumenterede implantat-systemer. Vi bruger blandt andet Brånemark-systemet, som er det oprindelige system udviklet af professor Brånemark i Gøteborg. Han var den person, der opdagede, at knogle kan vokse fast på titanium. I dag bliver det produceret og forhandlet af NOBEL BIOCARE sammen med NobelReplace-, NobelParallel- og NobelActive systemet, som vi også anvender.